Endelig,
endelig sker det. Dagen jeg har set frem til, kommer endelig, den 14. januar
får jeg min bøjle af. Da jeg fik af vide, at jeg skulle have den af, blev jeg
overlykkelig. Følelsen der gik i gennem min krop, da tandlægen sagde, at jeg
skulle have en tid til at få den af, kan ikke beskrives. Når man har haft bøjle
i sådan ca. 1 år og 3 måneder, er man klar til at få den af. Jeg er dog en af
de heldige, som ikke skal have den på i flere år, hvilket jeg også er meget
taknemmelig for. Da jeg fik af vide af tandlægerne, at jeg skulle have bøjle
på, blev jeg både glad og trist på samme tid. Jeg blev ved med at tænke på resultatet
i sidste ende, og det forhåbentlig ikke ville vare så længe før jeg skulle have
den af. Det har heldigvis ikke taget så lang tid. Det føles som om jeg har haft
den på i meget kortere tid, end jeg har. Jeg glæder mig utroligt meget til, jeg
endelig langt om længe, får taget den af.
tirsdag den 18. december 2018
mandag den 24. september 2018
Lukas blogindlæg
Det var en dejlig sommerdag, den 18 juli som er min fødselsdag. Jeg blev
7 år gammel, jeg kan huske at jeg løb ud i vores forhave og spillede fodbold,
og i det samme jeg kommer der ud, bliver jeg stukket af en bi, jeg kommer så
indenfor og får et rødløg på bistikket, jeg satte mig ved vores spisebord og
slappede af mens det sveg, og i det jeg skal til at rejse mig op bliver jeg
stukket igen.. jeg fik så samme omgang med det klistrede, slimede og lugtende
løg, jeg havde det på i cirka 30 minutter og så er det sådan set gået væk, der
gik cirka 4 timer, jeg skulle spise på min altan, jeg skulle have grillmad, så
jeg hjalp med at bære ting på fra køkkenet, og så skulle jeg tage mejslende,
jeg tager fat og lige med det samme kan jeg mærke det igen, der sad en bi på
skålen lige ved min lille finger… jeg blev ked af det fordi jeg syndes det var
nederen jeg skulle stikkes så meget på min fødselsdag. Men så da jeg skulle til
at gå i seng er jeg på vej op ar en trappe og i det jeg tog første skridt blev
jeg stukket af en bi på ryggen.
Det var sådanset en godt dag, selvfølgelig blev den mindre god grundet af
de 4 bistik jeg fik…
onsdag den 12. september 2018
Magnus blogindlæg
Den første død
Det hele startede i marts
måned. Det var en hel allmindelig skoledag, kedelig, trættende og noget man
helst ville undgå. Men altså, skole er skole.
Vi havde lige fået pause og vores
næste time var musik. Klokken ringede mig og nogle af mine venner fulgtes ned
mod musiklokalet. Da vi var kommet ned ad trappen, stod min mor i døren. Jeg
gik hen og spurgte hende hvad hun lavede her. Min mor sagde med en lidt trist
stemme ”far skal lige snakke med dig senere.” Jeg var glad, fri fra skole
hentet af mor og jeg skulle også hjem til far, kunne det blive bedre? Min mor
tog mig med ned til Lyngby hvor vi fik en is. Senere på dagen sagde mor ” far
kan ikke snakke alligevel, men ringer senere.” jeg var lidt øv over at jeg ikke
kunne være sammen med far, men det havde stadig været en god dag. Det var ved
at blive aften og jeg skulle snart i seng. Jeg sad nede i stuen og så lidt
fjernsyn da min mor kom gående ind med min far i røret. Jeg tog telefonen op
til øret og blev glad for at høre ham. Det havde nok været nogle måneder siden
jeg sidst så eller bare hørte noget fra ham.
Det første jeg hørte, var et
snøft og med en rørende stemme siger far ”din farmor er død. Vi fandt hende her
til morgen død i sengen.” Jeg var lamslået, ude af ord. Jeg svarede ikke min
far i rørt, jeg lod ham bare snakke. Da han var færdig spurgte han ”er du okay?
Vil du snakke om det?” jeg svarede ham stadig ikke, men kunne mærke tårerne
komme frem.
”Håber du får snakket med mor
om det, vi ses skat, kys kys” siger han. Jeg svarer igen ”kys” med en stemme
rystende stemme. Han ligger på og jeg løber op på mit værelse. Jeg sad deroppe
resten af aftenen. Min mor var inde og trøste mig, men tanken om at skulle
undvære hende blev ved med at gøre det værre. Siden hun gik bort, har det
aldrig været helt det samme.
Abonner på:
Opslag (Atom)