Magnus blogindlæg

Den første død 

Det hele startede i marts måned. Det var en hel allmindelig skoledag, kedelig, trættende og noget man helst ville undgå. Men altså, skole er skole.

Vi havde lige fået pause og vores næste time var musik. Klokken ringede mig og nogle af mine venner fulgtes ned mod musiklokalet. Da vi var kommet ned ad trappen, stod min mor i døren. Jeg gik hen og spurgte hende hvad hun lavede her. Min mor sagde med en lidt trist stemme ”far skal lige snakke med dig senere.” Jeg var glad, fri fra skole hentet af mor og jeg skulle også hjem til far, kunne det blive bedre? Min mor tog mig med ned til Lyngby hvor vi fik en is. Senere på dagen sagde mor ” far kan ikke snakke alligevel, men ringer senere.” jeg var lidt øv over at jeg ikke kunne være sammen med far, men det havde stadig været en god dag. Det var ved at blive aften og jeg skulle snart i seng. Jeg sad nede i stuen og så lidt fjernsyn da min mor kom gående ind med min far i røret. Jeg tog telefonen op til øret og blev glad for at høre ham. Det havde nok været nogle måneder siden jeg sidst så eller bare hørte noget fra ham.

Det første jeg hørte, var et snøft og med en rørende stemme siger far ”din farmor er død. Vi fandt hende her til morgen død i sengen.” Jeg var lamslået, ude af ord. Jeg svarede ikke min far i rørt, jeg lod ham bare snakke. Da han var færdig spurgte han ”er du okay? Vil du snakke om det?” jeg svarede ham stadig ikke, men kunne mærke tårerne komme frem.

”Håber du får snakket med mor om det, vi ses skat, kys kys” siger han. Jeg svarer igen ”kys” med en stemme rystende stemme. Han ligger på og jeg løber op på mit værelse. Jeg sad deroppe resten af aftenen. Min mor var inde og trøste mig, men tanken om at skulle undvære hende blev ved med at gøre det værre. Siden hun gik bort, har det aldrig været helt det samme.